Loppe og kræmmermarked i Kvaglundhallen d. 11. marts 2017

Trend og TV styrker interessen for markeder

Lørdag den11. marts kl. 10 til 15 åbnes dørene igen til loppe- og kræmmermarked i Kvaglundhallen, hvor over 60 udstillere er parat til gode handler med spændende ting inden for især antik, retro, brugte ting osv.

Genbrug og antik
Når vi 6 gange i løbet af en vintersæson kan melde udsolgt med over 60 udstillere samt omkring 700-900 besøgende, så hænger det jo bl.a. sammen med den interesse, der i de senere i år har udviklet sig for genbrug, antik, retro osv., siger halbestyrer Carsten Hille.
Her spiller det uden tvivl ind, at der i TV og andre medier har været ret så stor fokus på området med mange forskellige både danske og udenlandske udsendelser. Det har så igen været med til, at det ikke kun er blevet accepteret med genbrug, men faktisk direkte moderne, vurderer Carsten Hille.

Han er desuden overbevist om, at den store interesse for markederne er en kombination af mulighederne for gode handler samt for at kunne snuse rundt efter antik mv., alt sammen indendørs, hvor ”vejret altid er godt”.

Markeder i sæsonen 2016/17
I sæsonen 2016/17 er der herefter kun 1 marked tilbage, nemlig 1. april kl. 10-15, men der startes op igen i 2017/18 den 7. okt.

Yderligere oplysninger
Kontakt halbestyrer Carsten Hille på 20122055 eller Erik Weis Thomsen på 75141464 for yderligere oplysninger vedr. loppe- og kræmmermarkedet.